BOOKING

 

     Aftal foredrag direkte med Jan Larsen. Bare ring eller mail:

                   

                      Mobil:               4036 7301 

                      Mail:                 jan.beijing@gmail.com

                      Hjemmeside:    www.janlarsen.biz

 

              Vil du hellere bruge et bookingbureau, så kontakt: 

    ARTE Booking        Tlf.  3848 1400    www.artebooking.dk

    Forfatterforedrag    Tlf.: 3512 1299    www.forfatterforedrag.dk


Generelt om foredragene


Selvom jeg siden 2014 har holdt næsten 250 foredrag, så er der ikke to, der har været ens. Det skyldes ønsket om at de altid skal være helt aktuelle. Og da der sker ofte sker ændringer i Kina – og størrelser og omfang hele tiden udvikler sig - så kan noget af indholdet være udbygget, ændret eller afløst af noget andet aktuelt.


Alligevel tilbyder jeg en lille vifte af foredrag, der har et hovedemne eller tema – og sin egen titel. For udover temaet og de aktuelle begivenheder, så har disse foredrag også generelle emner, der er rigtig gode til at illustrere, hvordan kineserne tænker og har indrettet samfundet.


Det skyldes også, at arrangørerne gerne vil have nye titler at præsentere for publikum hver sæson. Mange arrangører genbooker mig næsten hvert år og derfor kommer jeg med en ny titel og tema årligt. Og 2021 foredraget hedder ”Kina efter corona – storhed eller fald”, som du kan læse mere om på fanen "Hjem" øverst på hjemmesiden.


Foredragene er normalt af to timers varighed – og når rundt om 12-15 emner, der ofte bliver til endnu flere, når publikum får frit spil til at stille spørgsmål. Jeg forsøger altid at vægte indholdet, så der bliver plads til de aktuelle emner (som f.eks. Hong Kong, Xinjiang undertrykkelsen, handelskrig med USA, covid-19).


Men det er også vigtigt for mig, at fortælle om den hverdag de 1,4 mia. kinesere lever under. Som TV-journalist har jeg tilbragt meget af min tid ude på landet og besøgt utallige storbyer i provinserne. I dagligdagen og i interviews med landbo-familier, migrantarbejderne i ”verdens fabrik”, middelklassen i byerne og forretningsfolk har jeg mødt kinesere fra alle samfundslag - og været med dem i glade stunder, men også hvor systemet rammer dem hårdt.


I medierne drukner de sociale og menneskelige historier og forhold tit i geopolitiske analyser. Men det er ofte kvindernes historie, censurens magt eller 1-2 barns politikkens ubarmhjertelighed, der giver det ægte billede af  livet for de 1,4 mia. kinesere.

 

Hvem booker foredragene og hvor er de?     


Det er en ret alsidig gruppe, der booker mine foredrag og gør det muligt for mig at komme hele landet rundt med de forskellige foredrag, der hver især skal opfylde kravet om at være oplysende, overraskende og underholdende.


De seneste sæsoner har jeg årligt holdt præcis 47 foredrag, både i 2018 og 2019. Sæsonen 2020 blev præget af coronavirus, der betød total aflysning af foredragene fra 12. marts til 1. september. Alligevel blev det til 31 foredrag. Målt på antallet af bookninger ser 2021 sæsonen lovende ud, men med de skærpede corona-restriktioner er foreløbig en halv snes foredrag i januar og februar aflyst/udskudt. Der er nu åbent for bookning fra midten af marts - og stadig plads i kalenderen på efterårs-/vinterprogrammet i 2021.


Normalt er halvdelen af foredragene hos de tre store oplysningsforbund, AOF, FOF og LOF. En anden stor gruppe er bibliotekerne, Ældre Sagen, lokale kulturhuse, Folkeuniversiteterne, gymnasier, fagforeninger og menighedsråd. Og i stigende grad efterspørgsel fra virksomheder og netværksgrupper, der vil høre en erfaren erhvervsjournalists analyse af forholdene i Kina.    


Geografisk er foredrag nogenlunde ligeligt fordelt mellem Jylland/Fyn – og Storkøbenhavn og Sjælland/Lolland-Falster/Bornholm. 

 


                         

        © Copyright 2020 / Jan Larsen